Noa-siden
Noas arbejdsseddel — hvad hun har gjort, om det var rigtigt, hvad hun har lært, og hvad hun må.
Klik på Noa i menuen. Siden er Noas arbejdsseddel: en liste over det, hun har gjort. Her siger du til hende, om det var rigtigt, og her bestemmer du, hvad hun må. Til højre står chatten, hvor du kan spørge hende om hvad som helst.

Vælg periode
Øverst vælger du I dag, 7 dage eller 30 dage. Under overskriften står en kort opsummering, fx "Svarede 5, klarede 5 selv, tog 4 opkald, bookede 2 borde, skrev 1 udkast. Du rettede 2."
Arbejdssedlen
Hver række er én ting, Noa gjorde, med kundens navn, et ikon for mail, formular eller opkald og tidspunktet. Mærket selv betyder, at hun klarede det helt uden jer. Sætningen under fortæller, hvad der skete, fx:
- Svarede selv: "…"
- Spurgte selv efter det, der manglede
- Foreslog udkast, du sendte det / du rettede det før afsendelse / du skrev dit eget svar
- Skrev et udkast, det venter på dig
- Tog opkald, bookede bord lørdag kl. 21, Tog en besked eller Nåede ikke at tage opkaldet
Klik på navnet for at åbne sagen.
Rigtigt eller forkert
Til højre på hver række står to knapper.
Tryk tommelfinger op (Rigtigt), hvis hun gjorde det godt. Så står der et lille flueben.
Tryk tommelfinger ned (Forkert), hvis hun tog fejl. Rækken folder et felt ud: Hvad skulle hun have gjort?
Skriv rettelsen, som du ville sige den til en ny kollega, fx Sig aldrig, at vi har glutenfri pasta — vi har glutenfrit burgerbrød. Tryk Gem — hun bruger det næste gang.
Rettelsen står under rækken som Din rettelse. Er du administrator, gemmes den også i videnbasen, så Noa slår den op næste gang.
Dine domme styrer også autosvar: ti gange Rigtigt i træk i en mail-kategori låser op for, at hun svarer selv. Tre rettelser på syv dage sætter kategorien på pause. Se Autosvar.
Hvad hun lærte
Under arbejdssedlen står Hvad hun lærte: de rettelser, I har givet hende. Hun bruger dem, når hun svarer. Vil du have en rettelse væk, så fjern den her — så holder hun op med at bruge den.
Hvad hun må
Fold Hvad hun må ud for at se og ændre hendes regler. Kun en administrator kan ændre dem.
- Svare selv på mails — slå autosvar til eller fra for alle kategorier på én gang. Er ingen kategori låst op endnu, står der Låses op, når hun har fået 'Rigtigt' 10 gange i træk.
- Kun når hun er sikker — slået til svarer hun kun selv, når hun er sikker. Slået fra spørger hun selv kunden, når hun mangler noget.
- Tone — Kort, Venlig eller Formel. Det er samme indstilling som under Tone og regler.
- Har Noa sat autosvar på pause for en kategori, står det her med Se rettelserne og Start igen.
Afsnittet om telefonen (Tage telefonen, Booke selv, Sende SMS-bekræftelse og Stille om til) er ikke koblet på telefonen endnu. Hilsen, omstilling og åbningstider for telefonen sætter du under Noa Voice.
Falder tilliden til hende i telefonen, står der Noa foreslår at holde op med at booke selv. Hun slår aldrig selv noget fra — du svarer hende under Hvad hun må.