telenoaHjælp
Forbindelser

WordPress

Forbind jeres WordPress-side med Telenoa-pluginnet, og vis widgetten eller opfang sidens formularer — uden kode.

Med Telenoa-pluginnet forbinder du jeres WordPress-side med Telenoa med ét klik. Derefter vælger du i WordPress, hvilken widget der skal vises, og hvilken formular sidens egne formularer skal sende til. Pluginnet virker med formularer fra fx Contact Form 7, WPForms og Gravity Forms.

Pluginnet kræver WordPress 6.0 og PHP 7.4 eller nyere. Den nyeste version er 2.1.2.

Før du går i gang

Pluginnet bruger jeres formularer og widgets i Telenoa. Har I ingen endnu, så opret en kontaktformular først under Opsætning → Kilder → Ny kilde.

Installér og forbind

I Telenoa: gå til Opsætning → Kilder, klik på Ny kilde, og vælg WordPress. Klik på Hent pluginnet. Du får en zip-fil.

I WordPress: gå til Plugins → Tilføj nyt → Upload plugin, vælg zip-filen, installer, og klik på Aktivér.

Gå til Indstillinger → Telenoa, og klik på Forbind til Telenoa.

Du kommer til Telenoa på app.telenoa.com. Log ind, hvis du ikke allerede er det. Tjek, at det er den rigtige side og virksomhed, og klik på Tillad.

Du kommer tilbage til WordPress, hvor der står "WordPress er forbundet til Telenoa".

Tillad-siden i Telenoa, når WordPress skal forbindes

Pluginnet får kun lov til at se navn, id og status på jeres widgets og formularer. Det kan ikke læse jeres henvendelser, mails eller kunder, og det kan ikke ændre eller slette noget.

Er du med i flere virksomheder i Telenoa, så skift til den rigtige virksomhed, før du klikker på Tillad.

Vælg widget og formular

Når siden er forbundet, står der to valg under Indstillinger → Telenoa i WordPress:

  • Widget på alle sider — vælg en widget. Den vises så på alle sider.
  • Opfang formularer — vælg en formular i Telenoa. Sidens egne formularer sendes så til Telenoa som henvendelser fra den formular.

Klik på Gem indstillinger. Har du lavet en ny widget eller formular i Telenoa, så klik på Hent listen igen.

I Telenoa står siden nu under Kilder som WordPress med status Forbundet.

Kun på bestemte sider

Vil du kun have widgetten eller formular-opfangningen på bestemte sider, så lad valgene ovenfor stå tomme og brug i stedet:

  • Blokke — tilføj blokken Telenoa-widget eller Telenoa-formular på siden.
  • Kortkoder — [replied] viser widgetten, og [replied_form] opfanger formularer. Du kan angive en bestemt widget med [replied widget="…"] og en bestemt formular med [replied_form source="…"].

Kortkoderne hedder stadig "replied" fra pluginnets gamle navn. De virker, som de skal.

Blokken Telenoa-formular viser ikke en formular. Den opfanger de formularer, der allerede står på siden. Vil du vise en formular fra formularbyggeren, så indsæt dens kode i en blok af typen Tilpasset HTML. Se Formular på hjemmesiden.

Uden at forbinde

Under Manuel opsætning i pluginnet kan du i stedet indsætte Widget-ID og Formularens nøgle selv. Begge står under Kilder i Telenoa: vælg Kopiér widget-id eller Kopiér API-nøgle i menuen med de tre prikker.

Afbryd forbindelsen

Du kan afbryde fra begge sider:

  • I WordPress: gå til Indstillinger → Telenoa, og klik på Afbryd forbindelse. Valget af widget og formular bliver nulstillet, så siden holder op med at vise widgetten og opfange formularer, og siden forsvinder fra Kilder i Telenoa.
  • I Telenoa: gå til Opsætning → Kilder, klik på de tre prikker ud for WordPress-siden, og vælg Afbryd forbindelsen. Fra det øjeblik afviser Telenoa widgetten og formularerne fra den side. Pluginnet opdager det inden for et halvt døgn (eller når du åbner Indstillinger → Telenoa) og fjerner dem fra siden.

Vil du bruge siden igen, så forbind den på ny fra pluginnet.

Afinstallér

Deaktivér og slet pluginnet under Plugins i WordPress. Når pluginnet slettes, fjernes dets indstillinger fra WordPress-databasen.

Hvis noget går galt

  • "Forbindelsen udløb, før den blev godkendt" — du var for længe om at klikke på Tillad. Klik på Forbind til Telenoa igen.
  • "Forbindelsen blev afvist i Telenoa" — nogen klikkede på Annullér. Prøv igen.
  • "Listen kunne ikke hentes fra Telenoa" — prøv Hent listen igen, eller forbind igen.

Se også

På denne side