telenoaHjælp
Hverdagen

Henvendelser

Find, sorter og håndter alt, der kommer ind fra kunderne — formularer, mails og opkald.

Henvendelser er jeres fælles indbakke. Alt, hvad kunderne sender via formularer, mail eller telefon, bliver til en henvendelse her. Du finder den i menuen til venstre. Har I kategorier, står de lige under, så du kan hoppe direkte til fx Tilbud eller Reklamation.

Listen over henvendelser med fanerne Aktive, Arkiveret og Slettet

Listen

Hver række viser kundens navn, kategori, emne og starten af beskeden. Et lille ikon fortæller, om det er en formular, en mail eller et opkald. Til højre står svarfristen (fx Svar i dag eller Forfalden med rødt), hvem sagen er tildelt, og tidspunktet. En prik til venstre betyder, at sagen ikke er åbnet endnu.

Kommer der nye henvendelser, mens du kigger, dukker en knap op øverst i listen. Tryk på den for at hente dem ind.

Aktive, Arkiveret og Slettet

  • Aktive er det, I arbejder på.
  • Arkiveret er sager, I er færdige med. De kan hentes tilbage med Gendan.
  • Slettet er sager, der er slettet. De kan også gendannes herfra.

Søg og filtrér

Skriv i søgefeltet (Søg i navn, mail, emne…) for at søge. Tryk Filter for at vælge:

  • Kun over svarfristen (kun under Aktive).
  • Ansvarlig: Alle, Mine, Ikke tildelt eller en bestemt kollega.
  • Gruppe: vises, hvis du er med i en gruppe. Vælg Mine grupper eller en bestemt gruppe.
  • Kategori og Kilde (kilde kun, hvis I har flere).

Valgte filtre står som små mærker under søgefeltet. Klik på et for at fjerne det, eller vælg Ryd alle.

Åbn en henvendelse

Klik på en række, så åbner den i et sidepanel til højre, og listen bliver stående. Vil du have mere plads, så tryk på pilene øverst i panelet (Åbn i fuld visning). Du kan vælge, hvad der skal ske som standard, under profilmenuen → Indstillinger → Indbakke → Åbn en henvendelse i: Sidepanel eller Fuld skærm.

Øverst i sagen står en række felter, du kan klikke på og ændre:

  • Status: Modtaget, Under behandling, Afventer kunden eller Løst. Løst arkiverer sagen.
  • Tildelt: dig selv, en kollega eller ingen.
  • Prioritet: Høj, Normal eller Lav.
  • Kategori.
  • Svar senest: en svarfrist. Overskrides den, står sagen som Forfalden i listen.

Under ⋯ (Flere handlinger) finder du bl.a. Tildel til mig, Markér som ulæst, Kopiér e-mail, Kopiér link, GDPR-eksport, Arkivér og Slet.

Højreklik

Højreklik på en række for en hurtig menu: Åbn, Åbn i fuld visning, Svar, Tildel, Behandling, Prioritet, Kategori, Markér som læst/ulæst, Kopiér e-mail, Kopiér link, Eksportér CSV, Arkivér (eller Gendan) og Slet. Bogstavet ud for hvert punkt virker som genvej, mens menuen er åben.

Flere sager på én gang

Sæt flueben ved flere rækker (eller tryk x). Nederst dukker en bjælke op med:

  • Tildel, Kategori og Arkivér (under Aktive)
  • Gendan (under Arkiveret og Slettet)
  • Flet (når to eller flere er valgt)
  • Eksportér CSV og Slet

Flet samler flere henvendelser fra samme kunde til én. Du vælger, hvilken der skal beholdes. De andre markeres som slettet og flettes ind i den.

Arkivér, slet og gendan kan fortrydes et øjeblik bagefter med Fortryd i beskeden nederst på skærmen.

Tastaturgenveje

Tryk ? eller tastatur-ikonet øverst til højre for at se dem.

TastGør
j / kNæste / forrige
↵Åbn
rSvar
xVælg
eArkivér
/Søg
EscLuk / fravælg

Se også

På denne side